Ordrer

 

Når en kunde har gennemført Check-Ud, bliver informationerne omkring vedkommendes ordre automatisk overført til Ordrer-sektionen, hvor du kan behandle dem. På administrationssiden får du overblik over alle ordrer fra webshoppen.

Fra denne liste kan du "masse-behandle" dine ordre, fx udskrive følgeseddel, fakturaer eller andet. Du kan også ændre status på "mange" ordre på en gang, og samtidigt sende meddelelse til kunderne om denne statusændring.

Yderligere har du mulighed for at tilføje en ordre (ekspedere en kunde) eller slette en eller flere ordre.

Grundlæggende fungere masse behandlingen på den måde at du markere hver bestilling med et flueben i den lille checkboks yderst til venstre på ordrelinjen. efterfølgende behandler du så dem du har markeret, fx at downloade følgeseddel som PDF, ved at vælge dette punkt under "Download PDF" øverst.

Søgning efter en specifik ordre
Filter-knappen i øverste højre side hjælper dig til at finde ordrer med specifikke detaljer på basis af det, du skriver i de tomme felter/vælger i dropdown. Funktionen kan finde ordrer efter, hvornår de er oprettet, eller søge blandt kunder.

Vis
Hvis du blot vil færdiggøre ordren, eventuelt sende en udvidet besked til kunden, eller capture din betaling (kræver integration til betalingsgateway), så klikker du på knappen vis på ordrelisten. På det sidste fane "Historie" han du ændre status og sende en besked til kunden mm. på de øvrige faner kan du se hvilke informationer som kunden har afgivet i forbindelse med bestillingen.

Rediger
Har du behov for at rette informationerne på ordren, fx tilføje produkter, rette forsendelses oplysninger eller lignende, så skal du klikke på Rediger, hvorefter du kan tilføje og rette.