Kunder

 

Når en kunde opretter en konto på din webshop, eller gennemfører Check-Ud-processen, vil eShopPlus-systemet automatisk gemme vedkommendes oplysninger i kundekartoteket. Hvis du tilbyder dine kunder at handle som "Gæste kunde" vil systemet IKKE tilføje kunden til kartoteket.

Oversigten viser dig
Kundenavn: Som er det navn din kunde indtastede under oprettelsen.
E-mail: Som er den e-mail adresse der er tilknyttet til kundekontoen.
Kundegruppe: Som er den gruppe den pågældende kunde tilhøre.
Status: Som angiver om kontoen er aktiv eller deaktiveret.
Godkendt: Som angiver om kontoen er godkendt eller ikke (se også Kundegrupper)
IP: Som er den IP adresse kunden kom fra ved oprettelsen.
Dato Tilføjet: Som er den dato hvor kunden oprettede sig i webshoppen.
Log ind i butik: Vælg butik her, så sendes du til webshoppen, hvor du nu er logget ind som den pågældende kunde.

Marker en eller flere kunder på listen, og vælg "masse handling" ved hjælp af knapperne "Godkend" eller "Slet" øverst.

"Konto kortet"
Hvis du vil oprette, eller redigere en kunde, klikker du enten på "Indsæt" øverst eller "Rediger" ud for den enkelte kunde på listen. Du kommer nu ind på kundekortet som er opbygget som følger:

Fanen generelt: Her fremgår / indsættes de grundlæggende oplysninger til kontoen. Bemærk at du IKKE kan se kundens kodeord, men du kan angive et nyt hvis det behøves.
Fanen Historie: Her har du mulighed for at tilføje egne notater til denne konto.
Fanen Transaktioner: På denne fane kan du tildele din kunde et kreditbeløb, fx hvis der har været en returnering hvor du har aftalt at kunden skal have et tilgodehavende på 100,- kr. så kan du tilføje beløbet her. Dette beløb bliver så modregnet næste gang din kunde handler i webshoppen.
Point: Hvis du anvender webshoppens point mulighed, så kan du se kundens pointregnskab her. Det er også muligt at tilføje eller reducere point.
Fanen IP adresser: Her kan du se hvilke IP adresser der er anvendt af kunden i forbindelse med at de har logget sig på systemet.